Staldbygningerne er alle af nyere dato. De er indrettet, så grisene trives og befinder sig godt.

Der er mulighed for opvarmning om vinteren, om sommeren i de varmeste dage, sørger et overbrusningsanlæg for at holde grisene afkølede.

Der er plads til 4800 grise i staldene, og vores produktionstilladelse er på ca. 19.500 grise/år.

Grisene købes alle fra samme besætning og når de ankommer vejer de ca. 30 kg. Efter 12-13 uger er de slagteklare og vognmanden sørger for transporten til slagteriet.

Foderet blander vi selv. Det består af korn fra marken, soyaskrå, vitaminer og mineraler opblandet i vand. Foderet pumpes rundt til de forskellige staldafsnit og der fodres 4 gange i døgnet.

Dyrlægen kommer regelmæssigt på besøg og hjælper os med den mest optimale pasning. Det daglige opsyn udføres af vores dygtige medarbejdere.

 
Birgit & Michael Torp Sangild - Taagholm - Taagholmvej 2 - 6230 Rødekro - DK
Lav din egen hjemmeside med mono.net